Din timepris som selvstændig skal dække tre ting: den løn du vil udbetale til dig selv, dine faste udgifter og den tid du ikke kan fakturere. Tag din ønskede årsindkomst, læg erhvervsudgifterne oveni, og divider med det antal timer, du realistisk kan fakturere på et år. Resultatet er din minimumstimepris — den pris, du skal ligge over for at få økonomien til at hænge sammen.
Hvad timeprisen skal dække
Som lønmodtager betaler din arbejdsgiver løn, ferie, sygdom, pension, kontorleje, software og alt det administrative. Som soloselvstændig betaler du det hele selv. En timepris ganget med en fuld arbejdsuge kan ligne en fin indtægt — men regnestykket holder kun, hvis alle timer kan faktureres, og hvis du ingen udgifter har.
I praksis går tid til administration, kundekontakt, tilbudsgivning, bogføring og sygdom. Og du har udgifter til software, forsikring, telefon, hjemmekontor og måske revisor. Den tid og de penge skal timeprisen også dække.
De fire trin i beregningen
Beregningen har fire trin:
- Fastlæg din ønskede bruttoløn for et helt år
- Læg dine årlige erhvervsudgifter til
- Beregn hvor mange timer du reelt kan fakturere
- Divider det samlede beløb med de fakturerbare timer
Resultatet er din minimumstimepris uden moms. Alle priser i denne guide er uden moms.
Gennemregnet eksempel: IT-freelancer
Eksemplet er vores eget, og tallene er fiktive. Det viser fremgangsmåden — ikke hvad du konkret skal tage.
Line er IT-freelancer og arbejder som konsulent for mindre virksomheder. Hun vil gerne have en bruttoløn, der svarer til det, hun ville få som ansat i en lignende stilling.
Trin 1: Ønsket årsløn
Line ønsker en månedsløn på 45.000 kr. før skat. Det giver en ønsket årsindkomst på:
45.000 kr. × 12 måneder = 540.000 kr.
Til sammenligning viser tal fra Danmarks Statistik, at lønmodtagere på det danske arbejdsmarked i gennemsnit tjente 51.675 kr. om måneden i 2024. Tallet gælder lønmodtagere i alle brancher, ikke kun IT, og pensionsbidrag og bonus er regnet med. Lines ønske er uden pension, så de to tal kan ikke sammenlignes direkte. Vil hun spare op til pension, skal det også med i beløbet.
Trin 2: Faste erhvervsudgifter
Line lister sine årlige udgifter:
| Udgift | Kr. pr. år |
|---|---|
| Bogføringssoftware | 2.400 |
| Erhvervsforsikring | 4.000 |
| Telefon og internet (erhvervsandel) | 3.600 |
| Faglig efteruddannelse | 8.000 |
| Kontorudstyr og software | 6.000 |
| Revisor/rådgiver | 6.000 |
| Udgifter i alt | 30.000 |
Lines samlede behov for omsætning er derfor:
540.000 kr. + 30.000 kr. = 570.000 kr.
Trin 3: Fakturerbare timer
Et år har 52 uger. Line regner med en arbejdsuge på 37 timer. Det giver i udgangspunktet:
52 uger × 37 timer = 1.924 timer
Men ikke alle timer kan faktureres. Line trækker fra:
| Fravær | Uger | Timer |
|---|---|---|
| Ferie (5 uger) | 5 | 185 |
| Helligdage | 2 | 74 |
| Sygdom | 1 | 37 |
| Fravær i alt | 8 | 296 |
Line holder fem ugers ferie. Som selvstændig erhvervsdrivende er hun ikke omfattet af ferieloven, så ferien skal betales gennem timeprisen. En lønmodtager, der er ansat et helt år, optjener 25 feriedage, og Line vil have samme vilkår.
Arbejdstimer efter fravær: 1.924 − 296 = 1.628 timer
Men Line kan ikke fakturere alle arbejdstimer. Tid går til:
- Administration og bogføring
- Tilbudsgivning og kundekontakt
- Møder der ikke faktureres
- Markedsføring og netværk
Line vurderer, at 25 % af hendes arbejdstid ikke kan faktureres. Det er hendes eget skøn; den reelle andel kender hun først, når hun har registreret sin tid i en periode.
Fakturerbare timer: 1.628 × 0,75 = 1.221 timer
Trin 4: Minimumstimepris
Nu kan Line beregne sin minimumstimepris:
570.000 kr. ÷ 1.221 timer = 467 kr. pr. time
Det er Lines minimumstimepris uden moms. Tager hun mindre, når hun ikke sit mål for bruttoløn.
Brug beregningen på din egen situation
Dine tal vil se anderledes ud. Måske ønsker du en højere eller lavere løn. Måske har du flere eller færre udgifter. Og andelen af fakturerbar tid varierer meget mellem brancher og arbejdsformer.
Hvis du registrerer din tid i en periode, får du et præcist billede af, hvor stor en del der reelt kan faktureres. Det gør beregningen mere pålidelig end et gæt.
Hvad timeprisen ikke fortæller
Minimumstimeprisen er et gulv, ikke en anbefaling. Den fortæller dig, hvad du mindst skal tage — ikke hvad markedet vil betale. Markedsprisen afhænger af din branche, din erfaring, opgavens kompleksitet og kundens betalingsevne.
Hvis din minimumstimepris ligger væsentligt over det, kunderne vil betale, er der tre muligheder: sænk dine udgifter, øg din faktureringsgrad eller accepter en lavere indkomst. Omvendt: hvis markedet betaler mere end dit minimum, er der plads til at lægge til.
Hvad guiden ikke dækker
Denne guide handler om at beregne en minimumstimepris. Den dækker ikke:
- Beskatning: Hvordan din indkomst beskattes, og hvad du får udbetalt efter skat, afhænger af din virksomhedsform og skatteforhold. Kontakt Skattestyrelsen eller en revisor.
- Moms: Priserne i guiden er uden moms. Om du skal lægge moms på dine fakturaer, afhænger blandt andet af din omsætning og af, hvilke ydelser du sælger. Tjek de aktuelle regler og grænser på skat.dk.
- Markedspriser: Guiden kan ikke sige, hvad du bør tage i din branche — kun hvad du mindst skal tage for at nå dit eget mål.
Har du brug for at vælge et system til at holde styr på fakturaer og bogføring, kan du læse guiden om at vælge faktureringsprogram til din enkeltmandsvirksomhed.
Opsummering
Din minimumstimepris finder du ved at:
- Lægge ønsket årsløn og faste udgifter sammen
- Trække ferie, helligdage og sygdom fra årets arbejdstimer
- Gange med den andel af tiden, du kan fakturere
- Dividere det samlede beløb med de fakturerbare timer
Sammenlign resultatet med den timepris, du tager i dag. Ligger du under, dækker du ikke dine egne omkostninger.
